Hybridkøller

Find din nye hybrid kølle i vores store udvalg

Hybridkøllen beskrives bedst som en krydsning mellem en fairwaykølle og et golfjern. Hybridkøller, der også kaldes for utility- eller rescuekøller, er designet til at erstatte de lange jern i bag’en og dermed gøre livet lettere for den gennemsnitlige golfspiller.

Hybridkøller regnes for at være ultra-tilgivende, højtflyvende og lette at ramme fra både tee, rough, bunkers og fairway. Tilmed kan køllerne bruges af alle spillere. Selv professionelle spillere på diverse tours har i dag hybridkøller i bag’en.

Golf Experten har alle de førende mærker i vores sortiment – Callaway, TaylorMade, Cobra, Ping, Titleist, Cleveland og Mizuno  - og der er altid masser af gode tilbud på hybridkøller.

Vi tilbyder delbetaling på alle vores produkter. Vælg selv månedsprisen og betal i små bidder

Side

Vis pr. side

Varer 1-16 af 74

Faldende orden
Side

Vis pr. side

Varer 1-16 af 74

Faldende orden

Hvorfor bruge hybridkøller?

Hybridkøllen er ofte blevet kaldt for en vidunderkølle og sandt er det da også, at køllen er en stor hjælp for de fleste golfspillere.

Som sagt bruger selv de bedste spillere i dag hybridkøller, så det er vel egentligt det bedste argument for, at vi andre også bør have mindst et par hybridkøller i golfbag’en.

Siden de første hybridkøller kom på markedet for mere end 20 år siden, er de blevet fast inventar i de fleste spilleres golfbag.  

Hybridkøllen, der har et kortere skaft og et mere kompakt køllehoved end en fairwaykølle, erstatter typisk 3- eller 4-jernet.

De fleste golfspillere kender til, hvor svært det er at få bolden højt op i luften ved brug af de lange golfjern, men køllehovedets størrelse på hybridkøllen gør, at fabrikanterne kan placere vægten (tyngdepunktet) længere tilbage – væk fra slagfalden. Dermed bliver det lettere at få højde på slagene.   

Hybridkøllen adskiller sig altså fra de lange jern. Hvor jernene som oftest resulterer i en lav boldflugt med masser af rul, vil hybridkøllen sende bolden højt til vejrs og dermed give mulighed for at lande den blødere på greenen.   

Hybridkøllen er samtidig god at slå med fra roughen. De fleste golfspillere synes det kan være svært at styre en fairwaykølle ude fra roughen, og hvem har ikke prøvet at slå et jern, som bare ender med at lukke sig i, når det bliver ’fanget’ af græsset.  

Kombinationen af et kortere skaft end på en fairwaykølle samt køllehovedets særlige udformning gør til gengæld, at hybridkøllen lettere glider gennem det tykke græs.

Vælg de rigtige hybridkøller

For visse golfspillere kan det være en fordel at have mere end én hybridkølle i bag’en, som erstatning for de traditionelle golfjern. Det gælder især, hvis man har en lav svinghastighed. Derfor ses det også, at mange seniorer, både herrer såvel som damer, vælger at spille med flere hybridkøller. 

Hvilket loft, der skal være på din nye hybridkølle afhænger af, hvilket jern køllen skal erstatte. På hybridkøllen vil der typisk stå, hvilket jern køllen svarer til. Husk på, at det er vigtigt at sammensætningen af dit golfsæt sikre, at du får dækket alle længder og typer af slag ind. Det betyder i praksis, at der eksempelvis ikke må være for lang afstand mellem din 3-kølle og dit 5-jern.

Og netop afstanden mellem 5-jernet og 3-køllen er det, som hybridkøllerne går ind og dækker, og som i sidste ende gør det sjovere at være golfspiller.

Mange golfspillere tror fejlagtigt, at hybridkøllerne helst skal være fra samme mærke som jernsættet. Men det behøver de slet ikke. Sammensætningen af dit færdige golfsæt kan tilpasses helt efter ønske og behov, og det betyder altså også, at selvom du spiller med Callaway golfjern, så kan dine hybridkøller sagtens være fra et andet mærke, hvis det viser sig, at det er det, som passer bedst til dig.   

Kom ind i en af vores butikker og lad vores golfkyndige medarbejdere sammen med dig teste, hvad som passer bedst til dit golfsving. Vi har helt sikkert den rigtige løsning til dig.

Du har tilføjet til din indkøbskurv.

Viser butikker tættest på