Puttere

Find din nye putter i vores store udvalg

Hos Golf Experten finder du en lang række puttere fra de førende mærker, som Odyssey, Ping, Scotty Cameron, Mizuno, Cleveland, MacGregor og Benross.

Både i vores webshop samt i vores butikker finder du et af Danmarks største udvalg af puttere. Der er altid gode tilbud at komme efter. Vi har både billige puttere og dyrere, eksklusive puttere til de spillere, som vil ofre lidt ekstra på golfbag’ens måske vigtigste redskab. 

Kom og prøv vores kæmpe putting green, som findes i alle vores butikker. Udvalget af puttere er stort, og hos Golf Experten finder du noget for enhver golfspiller. Har vi ikke varen på hylden kan den helt sikkert bestilles hjem.

Vi tilbyder delbetaling på alle vores produkter. Vælg selv månedsprisen og betal i små bidder

Side

Vis pr. side

Varer 1-16 af 186

Faldende orden
Side

Vis pr. side

Varer 1-16 af 186

Faldende orden

Valg af putter

De fleste golfspillere kender sikkert ordsproget ’Driving is funny, but putting is money’.

Til omkring halvdelen af vores slag på golfbanen bruges putteren. Det gør selvfølgelig, at putteren er et af bag’ens vigtigste køller, og dermed siger det også sig selv, at det har stor betydning, at vi får valgt den rigtige putter.

På en golfrunde kan meget reddes på og omkring greens, og hører du til de spillere, som sænker mange putts, så er der også en overvejende sandsynlighed for, at du kontinuerligt sænker dit handicap.

Med putteren i hånden handler det bl.a. rigtig meget om fornemmelse og om, hvad der tilfredsstiller den enkelte spillers øje. Husk på, at den dyreste putter ikke nødvendigvis er den bedste.

En putter skal føles behagelig og være til at stole på. En putter, der giver selvtillid, når du kigger ned på den, er en god putter. 

Uanset om du er på udkig efter en mallet, belly eller two-ball putter, så finder du det i Golf Experten.

I valget af putter indgår der bl.a. overvejelser omkring type af design, længde på skaft.

Det er især vigtigt at vælge den rigtige længde på putteren. En standard putter er typisk 34-35 tommer, men der findes golfspillere, som foretrækker en såkaldt belly putter, der fæstnes mod mellemgulvet og dermed hjælper til med at reducere brugen af håndled.

De lange puttere kaldes også for ’kosteskafts-puttere’ og ’mave-puttere’, og de længste af dem, chest-putteren, svinges i en blød pendullignende bevægelse.

Udstyrsproducenterne benytter i dag en lang række forskellige materialer i selve slagfladen. Det er det, som kaldes for insert. Slagfladen kan føles både hård og blød, og lyden, når bolden rammes, er forskellig alt afhængig af materialet der er brugt. I sidste ende er det op til den enkelte golfspiller at beslutte, hvad man synes bedst om.   

Få foretaget en fitting

En fitting er ikke noget, som er forbeholdt golfspilleren, der skal have et nyt jernsæt eller en ny driver.

Der findes faktisk også noget, som vi kalder for en putter-fitting. Her kan vores medarbejdere i Golf Experten’s butikker bl.a. måle din svingbane, når putteren er i brug. Resultatet af målingerne er afgørende for, at vi kan komme med et kvalificeret bud på, hvilken putter-type (model), der passer bedst til den enkelte spiller.

Når vi har fastslået din svingbane udvælger vi en række forskellige mærker og modeller, som du kan teste på vores store putting green.

Målet er at finde en putter, som du sigter godt med, som svinges på den rigtige linje, og hvor du flest mulig gange opnår den rigtige længde på dine putts. Samtidig gælder det om, at du oplever et rimeligt stabilt rul på bolden.

Endelig vil der også være fokus på, at putteren skal være tilgivende, så der sikres en rimelig præcis retning og længde mod hullet, selv når bolden ikke rammes perfekt.

Til sidst skal der vælges et golf grip, som passer til den enkelte spiller. Det kan være, at man ønsker et tykt greb, som eksempelvis SuperStroke eller måske mere et mid-size greb, som er gået hen og blevet meget populært.

Ved du allerede, hvilken putter du skal have, så køb den i vores webshop. Ellers anbefaler vi at du  kommer forbi en af vores butikker, hvor vores golfkyndige medarbejdere står klar med gode råd omkring valg af din nye putter.

Du har tilføjet til din indkøbskurv.

Viser butikker tættest på