Job

BUTIKSCHEF I GOLF EXPERTEN GREVE

Brænder du for ledelse, salg og golf? Så er dette din næste karrieremulighed!

Vores butikschef i Greve er stoppet efter mere end 14 år i jobbet. Derfor er et af de mest attraktive job i den danske golfdetail-branche er nu ledigt! Golf Experten i Greve søger en engageret og resultatorienteret butikschef med passion for golfudstyr og -beklædning.

Golf Experten er Danmarks førende forhandler af udstyr til golfspilleren – og vi oplever fortsat vækst og stor kundetilgang. Derfor søger vi nu en butikschef, der vil stå i spidsen for et dedikeret team og sikre, at vores kunder får branchens bedste service og rådgivning.

Om jobbet

Som butikschef får du ansvaret for den daglige drift og udvikling af butikken. Du bliver en synlig leder i et engageret salgsteam, og du skal være med til at skabe en inspirerende og professionel butik, hvor kunderne føler sig hjemme.

Dine primære opgaver:

  • Ledelse og motivation af butikkens team af golfrådgivere
  • Salg og kyndig rådgivning til både nye og faste kunder
  • Sikre en indbydende og hyggelig atmosfære i butikken
  • Ansvar for butikkens salgsresultater og egne KPI'er

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring fra detailhandel – gerne med fokus på sport, mode eller lignende
  • Er en stærk sælger med dokumenterede resultater
  • Motiveres af at sætte mål og nå dem – og få dit team med dig
  • Er en udadvendt og passioneret golfspiller, der nemt skaber relationer
  • Er en ærlig, arbejdsom og selvstændig købmand
  • Har en fleksibel og idérig tilgang til opgaver og udfordringer

Vi tilbyder

  • Et spændende og ansvarsfuldt job i en førende kæde med stærke værdier
  • En arbejdsplads med høj faglig stolthed, stærkt sammenhold og passion for golf
  • Gode udviklingsmuligheder – både personligt og fagligt

Interesseret?

Hvis du kan se dig selv som leder i Golf Experten og brænder for både golf og detailhandel, så send din ansøgning og CV til [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!

UOPFORDREDE ANSØGNINGER

Vi leder ofte efter nye kollegaer, så tøv ikke med at sende en uopfordret ansøgning til [email protected] (butiksansøgninger) eller [email protected] (lager- og webshopansøgninger)

Du har tilføjet til din indkøbskurv.