Cobra Puttere
Velkommen til fremtiden
Cobra fuldender bag’en med deres helt nye, innovative og futuriske putteserier. De kommer med nogle rigtig spændende puttere som deles op i to forskellige serie; 3D Printed series og Vintage series.
Vi fik en lille forsmag på deres 3D Printed series sidste år, da Cobra ud af det blå lancerede en limited 3D putter. Det gav dem meget mere blod på tanden og resultatet er en vild 3D printed putte serie, med puttere som du aldrig har set dem før. Cobra har bygget videre på deres innovative 3D teknologi, som blandt andet er brugt i deres RadSpeed jern, og lavet en hel serie med 3D teknologien som et bærende element. Den nye 3D serie har et meget futuristisk design, som helt sikkert vil dele vandende, men vi synes putteren ser utrolig skarpe ud.
Nu kommer vi til den lidt mere tekniske del bag de nye puttere. De er blevet konstrueret i flere forskellige materialer som en 3D printede nylon gitter, en stål ramme med en letvægtsaluminium top og så er der blevet tilført tungsten vægte. 3D gitteret vejer utrolig lidt, hvilket gør at Cobra har sparet vægt i midten af putteren og denne vægt kan omfordeles i yderkanterne. Det hjælper til at skabe puttere som er ekstrem tilgivende, et fantastisk rul og en super stabilitet. 3D teknologien har især en påvirkning på MOI og derfor bliver 3D series også nogle af de mest tilgivende puttere på markedet. 3D serien består af Agera, Supernova og Grandsport.
Vintage series har et mere klassisk udseende med moderne præstation. De kommer i 4 forskellige klassiske former med Blade, mallet, fang og overdimensioneret mallet. Designet, linjerne og modelnavnene er inspireret af klassiske biler. Alle Vintage modellerne har udskiftelige vægte*, så putteren kan gøres lettere eller tungere alt efter behov, følelse og stabilitet. Vintage-modellerne er konstrueret i rustfrit stål og de har alle en utrolig tydelig alignmentstreg, så du nemt kan sætte bolden op. Vintage kommer i 4 forskellige modeller; Sport, Torino, Nova & Stingray.
Fælles teknologi for 3D-series og Vintage-series er slagfladen. Cobra er gået sammen med SIK Golf for at give det bedst mulige rul i deres puttere. SIK Golf har en patenteret teknologi som hedder Descending Loft Technology (DLT), som går ud på at loftet falder fra toppen af slagfladen mod bunden. Mere præcist bliver slagfalden delt ind i 4 vandrette zoner, hvor den øverste zone har et loft på 4°, dernæst 3°, 2° og den sidste zone har 1° loft. Det sikrer at du fået det mest konsistent rul og launch vinkel på bolden lige meget hvor på slagfladen den rammes.
Vi synes putterne ser utrolig spændende ud og at Cobra fuldender deres bag. Men det betyder mest, er hvordan I synes de ser ud? 3D putterne er ikke for alle og de ser meget specielle ud. Det passer rigtig godt til Cobras lidt vilde design. Er du er en 3D eller Vintage type?
*Følger ikke med putteren.