FAQ - Jern
Et golfjern er ikke bare et golfjern. Et komplet jernsæt er for mange en stor investering og det er en investering i en bedre spiloplevelse og derved en større glæde ved spillet. Derfor er det vigtigt at du får det rigtige jernsæt, som passer til dig. Der findes mange forskellige jernsæt og alle producenterne tilbyder mange forskellige slags. Golf Experten står altid klar til at hjælpe dig med at finde det bedste jernsæt til dig. Så du kan få endnu mere glæde ud af golf spillet.
Golfjern kan overordnet deles op i to forskellige kategorier Cavity-back og Muscle-back jern. Du finder fleste cavity-back jern hos os.
Muscle-back er designet til de rigtig gode spillere. De har et meget slankt udtryk og en tynd toplinje. Muscle-back har et lille sweet spot og tilbyder meget lidt tilgivelse. Det kræver et konstant godt træf. Vægten er placeret bagved sweet spottet og derfor får du bedre muligheder for at forme dine slag end med et cavity-back jern.
Cavity-back jern er lavet med en udhuling bagpå køllehovedet. Disse jern kan bruges af alle og tilbyder endnu mere tilgivelse også på slag uden for center. Vægten er blevet fordelt anderledes grundet udhulingen og derfor kommer der et større sweet spot.
Offset betyder at køllehovedet sidder længere tilbage i forhold til skaftet og hoselen. Fordelen ved offset er at du rammer bolden et splitsekund senere, hvilket betyder at du når at rotere dine hænder lidt mere. Det betyder at køllehovedet er mere lukket når du rammer bolden, og det vil hjælpe med at modvirke din slice.
Den største forskel mellem grafit og stål er vægten. Grafit er lettere end stål. Det betyder også at et sæt jern med grafitskafter er dyrere end et sæt med stålskafter. En anden forskel er konsistens. Stål er mere holdbart end grafit, men mindre kompliceret at fremstille. Det betyder at stålskafter opfører sig ens hver gang du slår til bolden. Der er også lidt forskel på feel mellem de to skafttyper. Grafit opsuger vibrationerne bedre end stål, men det kan betyde at du får mindre feedback i hænderne. Hvor du med grafitskafter får en blødere fornemmelse. Grafitskafter bliver hele tiden bedre og er rigtig god til seniorspillere, golfspillere som ikke har en særlig hurtigt svinghastighed og til damespillere.
Flex betyder hvor stift skaftet er. Du kan få skaft i flere forskellige slags flex (stivhed). Det du oftest møder er; Regular, Stiff, Extra Stiff, Ladies og Seniors flex. Hvilken type flex du har brug for, kommer an på din svinghastighed. Skaftets stivhed kan have en stor betydning for dit golfspil. Det rigtige skaft kan hjælpe dig med at slå længere, mere lige og med mindre spredning på dine slag. Skaftet kan også hjælpe på dit spin samt højdekurven på bolden. Stiff og Extra stiff skafter er til spillere med en hurtig svinghastighed, hvor de andre er til spillere med moderat til langsom svinghastighed.
Lie vinkel er den vinkel, der skabes mellem midten af skaftet og jorden når du sætter dit jern i adresseposition. Lie vinkel skabes mellem skaft og jorden på hælsiden af køllehovedet. Hvis du har den rigtige lie vinkel, hviler midten af sålen helt på jorden. Lie vinkel kan enten være lige, for oprejst eller for fladt. Det kan have betydning for dine slag. Hvis dit jern er for oprejst, vil bolden flyve mere til venstre og hvis vinklen er for flad, vil bolden flyve mere til højre.
Loftet betyder vinklen på køllehovedet i forhold til skaftet. Desto højere jern altså PW, 9 etc. vil have et højere loft end de lange jern. Jern og køller med lavere loft slår længere end jern med et højt loft og bolden flugten vil være lavere.
Hos Golf Experten har vi flest sæt som sælges med 6 stk. Det er fra 5-PW. Det betyder du får et 5, 6, 7, 8, 9 og en pitching wedge. Vi ser at tendensen i dag, er at flere dropper de lange jern og får en eller flere hybrider eller utility jern da de er nemmere at slå med.
--------------------------------
Når du skal have nye jern, er der mange forskellige variabler som der kan ændres på. Først og fremmest hvilken model skal du vælge, hvilket skaft og hvad skal skaftets flex være. Det kan være rigtigt svært at vide hvilket sæt som passer bedst til dig. Derfor står vi altid klar, i vores butikker, med kompetent vejledning eller rådgivning. Vi er også altid parat til at give dig en Custom fitting for at du får det sæt som passer perfekt til dig og dit golfsving.